Hvad er en clearing?

Clearingen af den karma, der tynger dig og er udtjent, beder jeg vores guider om at fjerne, når jeg er i forbindelse med dem i dine akashiske arkiver. Dette er, som selve sessionen, rent energetisk arbejde der ikke behøver din tilstedeværelse.

Clearingen foretager jeg altid umiddelbart inden jeg sender dig din skriftlige session, og det vil fremgå af den, hvad der er clearet, hvad der skal arbejdes videre med fra din side i perioden efter sessionen (se Handlinger og Indsigter,) og hvad der endnu tjener dig at beholde – nu med bevidstgørelsen omkring det.

Denne form for healing kapper rødderne til dine begrænsninger. Har du prøvet forskellige typer terapi og / eller healing, i et forsøg på at øge din livskvalitet uden den ønskede effekt, kan en akashisk healing være løsningen. I denne form for healing findes og fjernes de underliggende årsager, og dermed effekten af dem i dit liv.

Dette er en metode, der bruges til at observere, frigive og fjerne karmiske blokeringer, som vi ofte ubevidst bærer rundt på. Vores blokeringer fungerer som overlevelsesmekanismer, og kommer med vores erfaringer på Jorden og fra andre universer.

De kan være rodfæstede i traumer eller blot små oplevelser, der har sat sig i vores system – nogle af dem igennem flere liv – derfor kan en blokering føles som en del af os, og være svær at få øje på.

Det kan udtrykkes gennem uhensigtsmæssige reaktions- og følelsesmønstre. Eller som selvbegrænsende tanker og overbevisninger.

Har du en eller flere problemstillinger, kan jeg få de nødvendige oplysninger i samarbejde med de tilhørende guider, og forbinde dit problem med bestemte oplevelse, aftale mv. Hvis det er udtjent, fjernes det i clearingen, og sådan kan et dybtliggende traume ophøre med at påvirke os på meget kort tid.

Noget karma har stadig et stort formål for os, og healeren undersøger altid, hvad der er til vores fordel at cleare, og hvad der kun skal beskrives, så vi stadig kan lære af det og udvikle os. At få grunden til et emne beskrevet kan dog hjælpe til en større forståelse og accept, og dermed opnåelsen af en højere livskvalitet.

Den akashiske healer kan også finde oplysninger om din sjæls type, forskellige indflydelser, sjælsformål osv. hvilket kan åbne til en større sjælsforbindelse for dig.

Effekt

Nogle gange kan clearingen mærkes umiddelbart efter en akashisk session. Men vi kan have blokeringer, der er blevet så integrerede i os, at der kan gå flere måneder, før de bliver sluppet helt fri.

Selvom en blokering vil skabe negative mønstre for os, kan den føles tryg og velkendt, fordi vi kender den. Vores ego prøver at holde fast i den, for at undgå at blive skubbet ud af komfortzonen – selvom det er i positiv retning.